Kristian Knudsen

Det kristne liv er både en relation til Herren og til hinanden. I bibelen er der mange opfordringer og formaninger til hvordan vi skal være over for hinanden.

I  Joh 13:1-17 vasker Jesus disciplenes fødder og siger til dem - og til os - at vi skal følge hans eksempel.

I menigheden er der både specifikke og generelle opgaver. De generelle er bl.a. værtsgrupperne, hvor alle kan være med.

Jesus siger: "Når I ved det, er i salige, hvis I gør det."

Hvis fødder skal jeg vaske - vise omsorg og hjælp over for? Hvem skal jeg støtte og opmuntre på "cyklen" med Jesus (se prædikennoter!)?

Jesus kommer Palmesøndag ind i Jerusalem, ikke som krigshelt men som Freds Fyrste. Luk 19:28-40

Jesus kommer først ind (indtoget i Jerusalem) og så rydder han op/gør rent (tempelrensningen).

På samme måde ønsker Jesus også at komme ind i vores liv og dernæst rydde op/gøre rent  - og ikke i modsat rækkefølge.

Jesus ønsker at komme ind og være Herre i hele vores liv - brug evt. vedhæftede "åbent-hus invitation".

Vi har tre ufravigelige værdier, som er gennemgået i tidligere prædikener. Vi har også andre værdier - valgte værdier - som er mere kulturelt og tidsmæssigt bestemte.

Disse gennemgår vi i løbet af dette forår.

Den første er, at vi har valgt at være en menighed for alle aldersgrupper, gennem hele livet.

Kristian uddyber her, hvad vi mener med dette.

Da Jesus blev spurgt om det første/største bud sagde han, at det er at elske Herren og sin næste. Samtidig bekræftede han, at barmhjertighed er vigtigere end slagtofre Mark 12:28-34.

Dette ene bud kan ikke splittes op.

Hvordan kan vi elske Herren - som vi ikke kan se, og vores næste, som vi måske ser for meget til?

Vores kærlighed til Herren udtrykkes igennem kærlighed til vores medmennesker.

Når vi svigter og ikke elsker, så kommer Herren os alligevel i møde i kærlighed og nåde. Eks. fra GT Manasse 2. Krøn 33:12-13 og fra NT Joh 21:15-17.

Føler du, eller opfatter du dig selv som hellig? Hvor hellig er du? Kan hellighed overhovedet måles?

Vi bliver retfærdiggjorte pga. Jesus død på korset, men hvad så med livet her og nu? Hvad med helliggørelsen, hvor vi kommer til at ligne Jesus mere og mere, hvor vi bliver forvandlede?

Jeg har derfor lavet en lille simpel graf, der viser hellighed i forhold til hvor lang tid vi har været kristne:

I begyndelsen af ens kristne liv så kan det godt se ud som om, at grafen er rigtig. Der er handlemåder, vaner, tankemønstre, der bliver lavet om og tak og lov for det. Gud arbejder i os og forvandler os. Men som tiden går begynder vi at se færre og færre fremskridt. Lidt disciplin og tagen sig sammen hjælper nok lidt videre, men vi kan alligevel komme til at se helliggørelse som en umulig proces.

Der er mange synder, som jeg stadig begår og så er der så mange nye synder, som er dukket op.

Hvorfor bliver jeg aldrig bedre? Jeg kunne skyde skylden på så meget; men netop at skyde skylden på andre er blot yderligere en synd til den lange liste.

Jeg ser to muligheder på dilemmaet med helliggørelse:

Den ene mulighed er, at jeg bare er en ufattelig uforbederlig kristen. Den anden mulighed er, at denne graf er helt forkert. At helliggørelsen hverken kan eller skal måles og at hellighed absolut ikke er lineær ift. hvor mange år vi har været kristne.

Men bare fordi hellighed ikke kan måles, betyder det ikke, at hellighed ikke findes.

En voksende helliggørelse kommer til udtryk igennem en større og større afhængighed af Jesus.

Hellighed ikke kommer af at stræbe, kæmpe og igen og igen selv at tage sig sammen, men er i stedet et resultat af et liv levet i afhængighed af Jesus.

Vi er helliget ved Jesus og på den baggrund er vi kaldet til at være hellige, kaldet til at leve i afhængighed af Jesus.