Ny i kirken
Velkommen til Højnæskirken!
Det kan tage tid at finde sig til rette i en ny kirke. Vi vil gerne gøre vores bedste for at gøre det let for dig i Højnæskirken.
Hver søndag er der kirkekaffe, som giver mulighed for en uformel snak med andre.
Fire søndage om året har vi "Ny i kirken-frokost", hvor du kan møde kirkens præster og stille alle de spørgsmål du vil.
I pjecen "Fire sider af et fællesskab" finder du også mere information om Højnæskirken, Kristent Fællesskab.
Vi opfordrer dig til hurtigt at blive en del af en mindre gruppe, hvor man sammen deler liv, tro og fællesskab. Vi kalder dem ofte for netværksgrupper. Flere af de eksisterende grupper i menigheden har plads til flere. Kontakt kirkens præst Kristian Knudsen, hvis du er interesseret i at blive del af en netværksgruppe.