Første Kongebog

Guds magtdemonstration på Karmels bjerg blev skelsættende for Israel.

De havde frem til da 'redet på to heste' i deres gudsdyrkelse. Men nu kunne de se, hvem der er den sande Gud, og fik dermed mulighed for at omvende sig og følge Gud, og Gud alene.

Det virker så indlysende for os i dag, hvad Israel skulle have gjort dengang. Hvordan kunne de overhovedet finde på at følge Ba'al?

Men hvordan er det egentlig med vores liv i dag? Er det så indlysende enkelt at følge Gud, og hvad kunne vores tids Ba'al-dyrkelse være? 

I vores samfund kan vi relativt nemt finde tendenser, som minder om afgudsdyrkelse, men kamppladsen bliver først rigtig interessant og svær at indse, når vi rykker spørgsmålet fra dengang på Karmel til mig på Karmel.

For hvor er det i mit liv, at jeg har en dobbelt gudsdyrkelse? Det kan vi umiddelbart ikke selv se, da vi skjuler det for os selv. Eller måske vil vi ikke indse det, for vi tror, at vi mister noget værdifuldt i vores liv ved at opgive denne dobbelthed. Men Guds ild hjælper os til at se, hvem vi er, og Guds ild renser os for det, der ikke kan bestå. Så vi ender med dette ene, alene at følge Gud.

I forbindelse med serien læser vi 1. Kongebog kap. 17-19.

Dette er 4. del i en serie i fire afsnit om guddommelig vækkelse.

Denne gang om Salomon ud fra 1. Kong 3:6-14. En historie, der handler om en elsket søn, en verdensfyrste og om fortvivlet frafald.

Gud styrer verdenshistorien efter sin plan og taler samtidig til den kristnes åndelige liv i dag, når det drejer sig om den personlige vækkelse i forholdet til Gud.

Historien viser, hvordan et liv med Gud kan blomstre, bære frugt og visne afhængig af ens tillid, lydighed og tjenersind overfor Ham.