Prædiken
Sven er vokset op på Sri Lanka med en dansk far og australsk mor. Han gik i skole i Indien og Australien, før han kom til Danmark for at aftjene sin værnepligt i 1975. Han blev en bekendende kristen mens han var i forsvaret, og tog derefter til London for at studere teologi.
Han kom tilbage til Danmark i 1981 for at tjene i Kristent Fællesskabs arbejde, mens han samtidig var fuldtidsansat i designfirmaet Menu A/S. I 1991 blev han deltidsansat af menigheden for at varetage ledelse, pastoralt arbejde og undervisning. Dette fortsætter han med i dag, samtidig med at han delvis arbejder for det danske Forsvar som reserveofficer. Sven er gift med Joanna, og de har tre voksne børn og nu også børnebørn. I sin fritid kan Sven lide at løbe, være sammen med familie og venner, læse bøger og se en god film.
Tekst: Lukas 1v26-33
Vi venter alle sammen på at Gud gør mirakler eller der sker gennembrud i vores liv. Men der er mange forskellige måder at vente på. Hvordan er vi i ventetiden på en god måde og ser Guds hånd i hele processen - og ikke først når vi kommer “i mål?”.
At tage sig af Jesu mindste små.
I adventstiden ser vi frem mod Jesu fødsel, men også mod hans genkomst. Men i lignelsen om fårene og bukkene siger Jesus, at han på en måde allerede er kommet(!). Hvad betyder det for dig? Hvem er Jesu mindste små, og hvorfor har de så stor betydning?
Matt 25:31-46.
Kirken er skabt til at være et fællesskab ud fra Guds principper - ikke ud fra janteloven.
Men hvordan bliver vi det?
Med udgangspunkt i 1. Korinter 12v12-22 vil vi snakke om:
Hvordan kan vi tale Guds sandhed over os selv og slippe janteloven?
Hvordan vi møder hinanden fra Guds principper og ikke fra janteloven?