Prædiken

At bruge Nytår til at søge ind til Gud, for at få retning, styrke og frimodighed, til det der ligger foran i det nye år.

I Matthæus kapitel 14 vers 31 står der; "Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"." Vers 32; "Da de kom op i båden, lagde vinden sig." Vers 33; "Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: "Sandelig, du er Guds søn."

Matthæus kapitel 14 giver os noget at håbe på. At når vi selv er ved at gå under og mister fodfæste - så netop der vove at have tillid til at Jesus kommer til os på bølgerne og griber vores hånd. Og at Han indimellem kalder os til at træde ud på "de 70 favne" - ud der hvor vi ikke ved, om det kan bære - for at komme Ham i møde og fordi Han kalder os til at vove at have tro og tillid - mod alle odds.

I advent venter vi på ham, der kom for at give, ikke tage.
Ham der vaskede fødder, delte brød, bar vores byrder og bad for sine fjender.
Den uselviske Jesus, som satte andre først, helt til det sidste.
Og netop ham er det, vi tænder det første lys for.
Hvad betyder hans kærlighed, for mig, for dig, for os i dag?"

1. mos. kap. 45 Josefs forsoning med sine brødre

Johs. kap. 20 Jesus, den opstandne, viser sig for sine disciple

Lukas kap.15. Den fortabte søn.

Esajas' bog kapitel 24-27 kommer med et tiltrængt budskab til hele verden om frelse og om fred! Esajas kommer med håb. Vi får et syn af, hvor vidunderligt der vil være i himlen, hvor alle folkeslag vil være forsamlet, al frygt forsvundet, al sorg vil være slut, og selve døden vil være besejret. Men vi får også opmuntring om nærvær og hjælp i vores hverdag her på jorden. Gud er en Gud, der hjælper de svage i deres nød - det gælder for os i vores situation - og det giver håb for vores verden.