Apostlenes Gerninger

Tekst: Apg. 2:36-41
Gud kan li' mig - ellers var han ikke gået i døden for mig. Ofte kommer vi til at tro at vi skal gøre os fortjent til at være sammen med Gud, men det har aldrig været intensionen. Gud elsker os lige som vi er, og det giver sand hvile i Ham.

Når livet "ikke smager godt" og vi er trængt op i et hjørne, hvor der menneskeligt set ikke er nogen vej ud og jeg ikke er Peter....hva' så? 

Bitten taler fra Apostlenes Gerninger 12, 1-19. Læs gerne beretningen som forberedelse inden du lytter til prædikenen.

I pinsen fejrer vi at Helligånden kom.

Jesus sagde at det var bedre at han tog bort for at Helligånden kunne komme. Helligånden i os er derfor bedre end Jesus ved siden af os!

Helligånden virker stadig i dag på mange forskellige måder og vi kan opleve og erfare hans virke i vores liv.

Som et krus eller glas må vi omvendes, renses og fyldes.

Disciplene var vidner til Jesu liv, død og opstandelse. Efter pinsedag fortalte de evangeliet videre med Helligåndens kraft, folk hørte, begyndte at tro og blev døbt.

I dåben viser vi at vi er blevet "begravet" til synden og opstår til et nyt liv.

I dåben bliver vi iklædt Kristus og synden har mistet sin magt over os.

Evangeliet udfordrer til stillingstagen og vi har alle et valg: om vi vil tro på Jesus eller ej.
 

De første kristne bekendte og handlede på deres tro. Ord og handling hænger sammen.

I Ap.G. 2:42 var 4 områder, som de første kristne prioriterede og som vi også må prioritere i vores liv.

Menigheden er et fællesskab af mennesker, der er blevet frelst og Ap.G. 2:47 viser balancen - den første menighed var ikke kun fokuseret på sig selv, men gav også evangeliet videre.