Lejr

Så går det løs igen! Der er forårsjuniorlejr for alle mellem 9 og 13 år på Birkedal i Tølløse.

Det er fra 10. til 12. marts.

Se indbydelse og tilmelding her til højre (eller nedenunder).

Prædiken holdt:
Type af tale:

Dit næste valg tæller!

Således lyder opråbet fra Roger Thompson, der kommer tilbage i år for at undervise, udfordre og opmuntre os. 

Roger er tidligere præst i en kirke i Minneapolis med flere tusinde medlemmer, hvor han stadig taler regelmæssigt. Derudover er han engageret i organisationen Man in the Mirror, der arbejder med mænd og deres rolle i kirken, og sammen med sin kone Joanne er han engageret i Marriage Ministries, der arbejder med at styrke familier og parforhold. Han vil i år tale ud fra de temaer, han beskriver i sin nye bog: Do The Next Right Thing.

Joanne har været en meget aktiv medspiller i Rogers tjeneste som præst. Hun har desuden skrevet en bog, Table Life, der handler om, hvordan vi som kristne kan vise gæstfrihed – ud fra bordets betydning i det Ny Testamente. De har to døtre, 7 børnebørn samt adskillige ”åndelige børn” – herunder Ida von Wowern Fanøe, der boede hos dem, da hun var udvekslingsstudent, og kom til tro igennem dem. Kontakt gerne Ida for flere oplysninger!

Parallelt med sommerlejren afholdes lejr for teenagere, der arrangeres i samarbejde med kirkens unge og teenagere. De har også meget at glæde sig til!

Hvis du har spørgsmål, så kontakt lejrudvalget på lejr@kristentf.dk.

Se også:

 

 

Prædiken holdt:
Type af tale:

Nytårslejr er en fantastisk og unik måde at fejre nytår på – sammen med en hel masse andre teenagere.

Vi hjælpes alle sammen med at forberede årets nytårsfest, men der vil som altid være overraskelser og sjove indslag som lederne har forberedt hjemmefra. På lejren er der også tid til Fokus (Bibeltimer med fokus på troen på Jesus), Lovsang, Kreativitet, Leg, Fodbold, god mad og masser af hygge.

Se mere og tilmeld dig her: http://teenarbejdet.dk/lejre

Prædiken holdt:
Type af tale:

Der er lejr for teenagere i første weekend i efterårsferien, 14.-16. oktober.

Hold øje med http://teenarbejdet.dk for flere oplysninger.

Prædiken holdt:
Type af tale:

Der er juniorlejr første weekend i efterårsferien, 14/10 kl. 18.00 til 16/10 kl. 13.00.

Det foregår i Viggahus i Ganløse.

Se brochure og tilmelding!

Prædiken holdt:
Type af tale:

For alle mellem 9 og 13 år! Kom og vær med til at høre bibelhistorier, spille bold, bade, spise slik og bare nyde sommeren sammen med en masse andre børn! Tilmeld dig hurtigst muligt – senest den 15. juni.

Hvis du er med for første gang, så skriv adresse og fødselsdag. Skriv også gerne, hvem du kender. Har du spørgsmål, så ring til Morten og Stine på 29906564.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

Prædiken holdt:
Type af tale:

HVOR KOMMER DU FRA?   HVORFOR ER DU HER?   HVOR ER DU PÅ VEJ HEN?

Disse er livets største spørgsmål, og Bibelen har sande og vidunderlige svar på hvert enkelt af dem. Kom på O-lejr og oplev at blive udfordret, oplev et fantastisk fællesskab og en masse sjove oplevelser i skoven, i træerne og i åen.

O-lejren er for dig, som er mellem 13 og 18 år. På lejren kommer du til at opleve et varmt og kristent fællesskab, du kommer til at bo en del af tiden i naturen og du vil opleve at blive styrket og udfordret på forskellige måder, både fysisk og psykisk. Vi glæder os til at se dig!

- Hilsen O-lejr teamet.

For nærmere oplysninger om lejren, kontakt Jakob og Lene Hammer-Helmich på 61 19 04 84
eller Elsa von Wowern Fanøe på 60 63 28 43. 

Hvornår: Søndag 17. juli kl. 16 til fredag 22. juli kl. 12 (ca.)

Sted: Løgumkloster Efterskole, Tønder Landevej 6, 6240 Løgumkloster

Pris: 900,- som indbetales på konto 1551-5260140 efter tilmelding. Husk at skrive navn på deltager.

Vi glæder os til at være sammen med dig og lære dig bedre at kende.

På lejren vil du opleve: Et fedt fællesskab med en masse fede mennesker. Strabadser du aldrig troede, du kunne overvinde. Guds kærlighed som altid overgår alle forventninger.

Tilmelding: Meld dig til her: O-lejr 2016 - tilmelding

Prædiken holdt:
Type af tale:

Reservér uge 29 til årets sommerlejr: Søndag 17. til fredag 22. juli 2016.

Stedet er atter Løgumkloster Efterskole.

Se indbydelsen, og tilmeld dig allererede nu! 

Prædiken holdt:
Type af tale:

Glæd dig til den første vinter-juniorlejr, vi nogensinde har afholdt!

Det foregår på Birkedal i Tølløse, 5.-7. februar.

Se indbydelse og tilmelding her til højre (eller nedenunder).

Prædiken holdt:
Type af tale:

Kristent Fællesskab indbyder til Menighedsweekend på Hvidekildelejren, sidste weekend i februar.

Tema for lejren: Hvad kan Gud bruge os til?

Årets gæstetaler er Claus Grønbæk, præst i Københavnerkirken og leder af Netværk for Missionale Menigheder i Danmark (som Højnæskirken også er medlem af).

Klik på indbydelsen for flere oplysninger, og klik derefter på tilmeldingen for at sikre dig en plads!

Prædiken holdt:
Type af tale:

Teenarbejdet inviterer alle unge mellem 13 og 19 år med tilhørsforhold til Højnæskirken eller Teenarbejdet til at fejre nytår i Højnæskirken!

Se mere på Teenarbejdets hjemmeside. Det er også der, at du kan tilmelde dig.

Prædiken holdt:
Type af tale:

I efterårsferien blev der endnu engang afholdt efterårslejr med TeenArbejdet hvor en god flok teenagere fra Højnæskirken deltog. To af deltagerne fra Højnæskirken var Sofie Grønbech og Gabriella Pardo Hansen (foto), der var på deres første teenlejr. Da jeg spurgte dem, hvordan de havde oplevet lejren, svarede de, at det havde været en rigtig god lejr, med fællesskab, sjov og ballade. Blandt andet var lørdag aftens underholdning lidt af en oplevelse, hvor én af de mandelige ledere klædte sig ud som Medina, og Sofie fik klasket et råt æg ud over sig. Men det var også en hyggelig lejr, med rig mulighed for at lære nye mennesker at kende gennem snak, spil og løb i skoven.

Fokuslinjen handlede på denne lejr om fire sider af Gud, nemlig Gud som herre, fader, skaber og frelser. Særligt lørdag formiddag gjorde indtryk på flere af deltagerne, da Bodil Fæhr besøgte lejren og holdt fokus. Hun delte sine tanker om Gud som fader, ud fra lignelsen om den fortabte søn. Da jeg spurgte pigerne om deres mening om fokusserne, nævnte de, at det var fedt, at de ikke kun forklarede hvad der stod i biblen, men også forklarede hvad det betyder for os i hverdagen. Bodil opfordrede os alle til at tage imod Guds faderkærlighed, i stedet for at løbe bort eller blive væk fra festen, som de to sønner gjorde i historien.

Vi, lederne, vil gerne sige mange tak til deltagerne for endnu en skøn lejr – og på gensyn til nytår, når der igen er teenlejr! Se https://www.facebook.com/Teenarbejdet for mere info.

Prædiken holdt:
Type af tale:

Sider