Menighedsweekend februar 2018

nielsadmins billede

Lejren er for hele menigheden. Her er god mulighed for at tilbringe en weekend sammen på tværs af generationer. Kan du kun komme en del af weekenden er det også muligt. 

Når vi mødes til gudstjeneste om søndagen, bliver det ofte kun til en kort snak til kirkekaffen. Men på lejren er der mulighed for at have snakke både i mindre grupper og en-til-en - måske mens man går en tur i skoven eller når vi spiser sammen. 

Børnene får også mulighed for at bruge mere tid med hinanden. Når relationerne styrkes, bliver børnekirken om søndagen i kirken også endnu bedre. 

For teenagerne og de unge er der også gode muligheder for at "hænge ud" med hinanden og have det sjovt, samt få nogle snakke med nogle som er ældre og et andet sted i livet. 

At være på lejr styrker vores relation til Gud og til hinanden – kom med og oplev det!

Talere

Vi får besøg af Marty og Jenny Woods fra Australien. De har igennem rigtig mange år været involveret med at opmuntre og udruste kristne til igennem sport og festivaler at dele evangeliet. Efter OL i Sydney i 2000 flyttede de til Europa og har boet og tjent Gud i Athen, London og Paris.

Senere i år flytter de til Japan for at hjælpe kristne med at forberede evangelisation til sommer-OL 2020 i Tokyo.

Al undervisning vil blive oversat til dansk.

Øvrigt

Se indbydelsen for mere information om lejren og programmet.

Datoer: 
Fredag, 23. februar 2018 - 17:00 til Søndag, 25. februar 2018 - 15:00
Målgruppe: