Gudstjenester og aktiviteter aflyst!

 

Efter regeringens nye tiltag til begrænsning af corona-smitten har ældsterådet og menighedsrådet sammen besluttet at indstille ALLE Højnæskirkens aktiviteter. Det sker med øjeblikkelig virkning. Det gælder indtil videre og som minimum frem til 2. påskedag den 13. april 2020. Vi beder alle netværksgrupper, tjenestegrene og udvalg om at respektere denne beslutning.

Vi arbejder frem mod at kunne sende en lille online gudstjeneste måske allerede på søndag, så vi stadig kan samles med Gud og hinanden på trods af fysisk afstand. Så hold øje med kirkens hjemmeside og specialudgaver af kontorets nyhedsmails.

Vi er i en helt usædvanlig situation; men Gud er Herre over alt! "Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse" siger Jesus i Johannesevangeliet (kap 14 v 27). Lad os stå sammen i bøn for hinanden og alle de mennesker ud over jorden, som lige nu har brug for Guds fred!

Mange hilsner fra
Ældsterådet og Menighedsrådet

Forfatter: 
Jenny