januar 2015

La Aljaba er et hjælpearbejde for børn i Colombia, som Højnæskirken støtter. Du kan se meget mere om arbejdet her.

Deres store projekt for 2015 er istandsættelse af en medarbejderbolig.

Det ene af de 2 lederpar på Børnehjemmet La Aljaba, Johaira & Luis og deres egne 2 børn, bor pt. i en mindre egnet del af en større bygning og har længe ønsket at kunne flytte ind i en mere velegnet, men forfalden bygning.

Hjælpen er på vej!

Lars Trier fra København har nu fået mulighed for at hjælpe med at gøre dette ønske til virkelighed, da han rejser til Colombia i februar 2015 for at arbejde med istandsættelsen. Lars tager derfor orlov fra egen tømrervirksomhed – og erstatter Danmarks vinterkulde med Colombias tropiske klima!

Huset er på 60 m² og skal istandsættes både ude og inde. Tag, døre og vinduer skal skiftes, vægge renoveres og køkken og bad etableres. Luis arbejder selv som freelance bygningsarbejder og vil derfor også kunne arbejde med i perioden.

nielsadmin

Alle foto-entusiaster inviteres torsdag 22. januar kl. 19-21 i Højnæskirken. Inviter gerne venner med!

På aftenen vil vi snakke fototeknik og lære fra hinanden. Tag nogle gode billeder med, og så hjælper vi hinanden med at se, hvordan vi kan gøre det bedre.

Tilmelding til Carsten Grønbech på 22387275 eller Li Peng på 60201929 eller på sedlen på opslagstavlen.

nielsadmin