Paulus' Første Brev til Korintherne
Kirken er skabt til at være et fællesskab ud fra Guds principper - ikke ud fra janteloven.
Men hvordan bliver vi det?
Med udgangspunkt i 1. Korinter 12v12-22 vil vi snakke om:
Hvordan kan vi tale Guds sandhed over os selv og slippe janteloven?
Hvordan vi møder hinanden fra Guds principper og ikke fra janteloven?
”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.” Det er jo fantastisk!Men hvad så bagefter? Hvilken betydning har nåden i min hverdag nu? Teksten er fra 1. Korinterbrev 15:10 og Titus 2:11-12.
Teksten er fra 1.Kor.12:1-11 Vi hører om hvordan Helligånden hjælper os til at finde vores plads i menigheden, så vi også kan bruges til at bygge Guds Rige i verden. MÅL: 1. At ære og fryde os over Helligåndens mægtige virke i vores liv. 2. At glæde sig over enheden og forskelligheden i Helligåndens gaver og virke. 3. At finde ens egne gaver og bruge dem på en måde, der ligner Jesus Kristus til Faderens ære. 4. At opmuntre hinanden til at give os hen i tjenesten med at opbygge hinanden og Guds Rige.
Temaet i prædikenen er Guds nåde defineret af Bibelen Umiddelbart tænker forbinder de fleste begrebet "nåde" med overbærenhed og tilgivelse - hvilket også er sandt. Men hvordan kunne f.eks. Paulus tale om nåden, nærmest som en følgesvend "Guds nåde, som har været med mig" (1Kor 15:10) og hvordan kan jeg leve mit daglige liv med den samme erfaring?
Jesus er opstået fra døden. Det havde nogle kristne i Korinth svært ved at tro på.
Paulus skrev for at vise dem, at uden opstandelsen, så er vores tro ikke noget værd.
Opstandelsen giver tillid til Jesus, mening med livet og håb for fremtiden.
Der er lang tid til påske hvor vi fejrer Jesu opstandelse - men den er for vigtig til kun at høre om en gang om året.
Opstandelsen har en kæmpe betydning i vores liv - eller har den?
Hvad betyder Jesu opstandelse i dit liv - hvis den da overhovedet skete?
Hvordan kan vi hjælpe hinanden og vores næste nærmere Kristus.
Det er utrolig let for os mennesker at lave usynlige og ubevidste hindringer for folks trosrejse mod Kristus. Vi kan også let komme til at binde hinanden i at der er én måde, som er mere rigtig end andre måder, at gøre ting på, når det i virkeligheden er ligegyldigt. Paulus var kompromisløs når det handlede om, at undgå at sætte barrierer eller grænser for hinanden og vores næste. Han var faktisk villig til at gå så langt, at han kunne blive beskyldt for at være en hykler. Men det var han ikke. Han satte bare Guds kærlighed først. Og så tingene fra det perspektiv.
Anfinn taler ud fra 1. Kor. 13 om, hvad der skal kendetegne os som kristne - ikke de rigtige meninger og holdninger, men kærlighed.
Vi er kommet med ind i det samme kærlighedsforhold, der har eksisteret siden før verdens grundlæggelse mellem Faderen,Sønnen og Helligånden.
Ud fra 1. Kor. 12:1-13 taler Kristian om, at vi alle har fået forskellige nådegaver til kirkens fælles gavn. Kristian beskriver herefter tre af disse gaver: profetisk tale, bedømmelse af ånder, og tungetale.
Dette er tredje afsnit af vores tema om Nådegaver (tryk på Nådegaver under Type af tale nedenfor for at se en beskrivelse af dette temaforløb).
Her er et link til en række prædikener fra All Souls kirken i England om nådegaverne ud fra 1. Kor. 12. (på engelsk).
Rækkefølgen er:
- Gifts for service
- Tounges and interpretation
- Discerning of spirits
- Prophecy
- Miracles
- Faith
- Healing
- The utterance of wisdom and knowledge
- Helpers, administrators
- Having gifts, let us use them
- Unity in diversity
- Love over all
Korset er bibelens omdrejningspunkt.
Korset er kirkens centrale fokus.
Korset er historiens centrum.
Men er det også centralt i mit hverdagsliv? 3 områder hvor korset har betydning i min hverdag:
- Jeg er tilgivet - derfor kan jeg tilgive andre
- Jeg er elsket - derfor kan jeg med Guds kærligheds påvirkning af mit liv elsker andre
- Jeg ved at jeg skal være sammen med Gud for altid i himlen - det giver glæde og tryghed.
Læs 1. Kor. 1:17-2:5
Alle er af Gud kaldet og udrustet med nådegaver til at tjene i Guds rige .
Ingen kan undværes, og alle har lige værd i deres funktion. Se 1. Kor. 12