Caféaften: Fokus på parforholdet
”Livet slider”, har prædikant Louis Nielsen engang sagt, og dette mærkes ikke mindst i parforholdet. Men hvad kan vi gøre ved det? Og hvordan forhindrer vi, at parforholdet slides op?
Kristent Fællesskab i Rødovre (Højnæskirken) indbyder til en café-aften, hvor vi kan sætte fokus på disse spørgsmål. Tanken er at gøre os bevidste om, at vi ikke skal tage hinanden for givet, men sammen arbejde for at parforholdet forbliver den oase, som det er skabt til at være.
Vi ønsker at få afdækket, på hvilken måde vi i Højnæskirken kan bevare liv og glæde i parforholdet.
Derfor indbyder vi til denne aften – vi skal
- Præsentere tanker om parforhold
- Høre, hvad I tænker, og samle jeres ønsker op
- Præsentere de tilbud, vi har for tiden, og hvad vi evt. kan tilbyde senere
Vi starter aftenen med ost og rødvin, og derfor koster det 50,- pr. par.
Tilmelding til Niels Fanøe - se brochuren.