Kristian Knudsen

Kristian (født 1970) har taget sin teologiske uddannelse på SALT (Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi). Siden sommeren 2010 har Kristian arbejdet på deltid i kirken, som den ene af Højnæskirkens to præster. Ved siden af dette har han en mindre internetvirksomhed. Kristian boede i årene 1995-2007 i Mellemøsten, hvor han arbejdede for organisationen Operation Mission. De sidste år boede han og familien i en mindre landsby. Kristian taler derfor arabisk, hvilket han stadig gør brug af med jævne mellemrum. 

Han er opvokset i Hillerød, hvor han var aktiv i den daværende frimenighed Kristent Fællesskab i Hillerød. Kristian er gift med Annette, og bor i Skovlunde med deres to større børn. I sin fritid glæder Kristian sig over at sejle en tur i sin lille båd eller arbejde med de aldrig færdige projekter på huset og i haven.

Opdateret september 2013

Flygtninge - hvordan skal vi agere over for dem? Holde dem ude? Holde af dem? Holde om dem?

Gud siger: Elsk de fremmede iblandt jer.

Det giver fint mening, for vi var selv fremmede og udlændinge, men Gud elskede os og tog os ind i sin familie.

Hør Kristians spændende og tankevækkende, men upolitiske forkyndelse om de fremmede iblandt os.

Prædiken holdt: 11.09.2016
Type af tale: Prædiken

Disciplene var vidner til Jesu liv, død og opstandelse. Efter pinsedag fortalte de evangeliet videre med Helligåndens kraft, folk hørte, begyndte at tro og blev døbt.

I dåben viser vi at vi er blevet "begravet" til synden og opstår til et nyt liv.

I dåben bliver vi iklædt Kristus og synden har mistet sin magt over os.

Evangeliet udfordrer til stillingstagen og vi har alle et valg: om vi vil tro på Jesus eller ej.
 

Prædiken holdt: 26.06.2016
Type af tale: Prædiken

Profeten Hoseas bliver af Gud bedt om at gifte sig med en prostitueret. Selv om hun er ham utro bliver han ved med at elske hende og køber hende til sidst tilbage.

Guds kærlighed til os er vist igennem dette. Men religiøsitet sniger sig let ind, men Herren ønsker ikke en "købmandsmentalitet", han ønsker vi ser hvor meget han har elsket os og derfor elsker ham af hjertet.

Prædiken holdt: 05.06.2016
Type af tale: Prædiken

Vi bliver født på ny og det skaber glæde.

Vi bliver frelst, vi bliver født på ny, vi bliver fyldt med Helligånden. Gud gør det, vi får lov til at tage imod.

Helligånden fylder os og vi "flyder over" til mennesker omkring os.

Prædiken holdt: 15.05.2016
Type af tale: Prædiken

Thomas er kendt som Tvivleren. Hvordan møder Jesus en, der tvivler? Hvordan møder menigheden en, der tvivler? Og er du ærlig omkring din tvivl?

Læs Johs. 20:24-30.

Prædiken holdt: 03.04.2016
Type af tale: Prædiken

Ud fra Ny Testamentes beretninger om, hvordan Jesus kaldte sine disciple, taler Kristian om det enkle kald: Følg mig.

Se f.eks. Matt. 4:18-22.

Prædiken holdt: 10.01.2016
Type af tale: Prædiken

Profeten Jeremias profeterede om menneskers indbyrdes forhold og menneskers forhold til Gud i Jeremias 22:1-9.

De grundlæggende motiver for at handle ondt mod sin næste og tilbede andet end Gud er de samme i dag som for 2500 år siden.

Vi har brug for evangeliets forvandling både i vores relation til Gud og i vores relationer til hinanden. Vi kan ikke kun have opmærksomhed på den ene del, men må have begge fornyet. Ligesom en ledning har to ledninger i sig, må vi også tjekke vores "ledning" som går opad og den som går ud til siden.

Gud ønsker at vi skal vise kærlighed i handling over for vores medmennesker samtidig med at vi fortæller om Jesus. Begge dele gjorde Jesus, de første kristne og kirken lige siden - det må vi også gøre som menighed.

Prædiken holdt: 22.11.2015
Type af tale: Prædiken

Paulus skrev til Timotheus i 2. Tim. 4:6-8 at han havde "stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen".

Hvordan kan vi fuldføre vores løb - hvor langt det end er?

Fire gode råd fra Hebr. 12 hjælper os på vej, og fordi Jesus har vundet sejren har jeg også vundet.

Prædiken holdt: 25.10.2015
Type af tale: Prædiken

Skuffelser er en del af livet for os alle. I bibelen er der rigtig mange eksempler på folk, som blev skuffede over situationer, andre mennesker eller sig selv.

Moses blev ofte skuffet, men kom til Gud med sin skuffelse - i ligefremme ord uden at pakke det pænt ind.

I Kristus har vi håb. Både et evigt håb og løfter om at Jesus går med os igennem skuffelser og prøvelser.

Tag din spand med skuffelser til Jesus!

Glæd dig over det evige håb.

Vid at Jesus går med dig - hver dag.

Prædiken holdt: 27.09.2015
Type af tale: Prædiken

Med udgangspunkt i de fire prædikener fra juni 2015 om nådegaver gennemgåes lignelsen om de betroede talenter fra Matt. 25:14-30.

Vi har alle fået talenter og nådegaver og dem skal vi bruge. Det er et alvorsord til os alle.

Ligesom med al anden tilbedelse er vores attitude afgørende i vores tjeneste. Hvis vi har fokus på tjenesten bliver det en pligt og surt, men har vi fokus på hvem Jesus er og at det er ham vi tjener, så giver det glæde i tjenesten.

Når vi ser hvor fantastisk Jesus er, så giver det os glæde i vores tjeneste for ham og for hans folk.

(Link til videoen, der blev vist til sidst: https://www.youtube.com/watch?v=yzqTFNfeDnE dog uden danske undertekster)


 

Prædiken holdt: 30.08.2015
Tema: Nådegaver (Kristian Knudsen)
Type af tale: Prædiken

Ud fra 1. Kor. 12:1-13 taler Kristian om, at vi alle har fået forskellige nådegaver til kirkens fælles gavn. Kristian beskriver herefter tre af disse gaver: profetisk tale, bedømmelse af ånder, og tungetale.

Dette er tredje afsnit af vores tema om Nådegaver (tryk på Nådegaver under Type af tale nedenfor for at se en beskrivelse af dette temaforløb).

Her er et link til en række prædikener fra All Souls kirken i England om nådegaverne ud fra 1. Kor. 12. (på engelsk).

All Souls Church

Rækkefølgen er:

  • Gifts for service
  • Tounges and interpretation
  • Discerning of spirits
  • Prophecy
  • Miracles
  • Faith
  • Healing
  • The utterance of wisdom and knowledge
  • Helpers, administrators
  • Having gifts, let us use them
  • Unity in diversity
  • Love over all
Prædiken holdt: 21.06.2015
Tema: Nådegaver (Kristian Knudsen)
Type af tale: Prædiken

Påske. Kristus er opstanden - det gjaldt både i tiden lige efter opstandelsen, hvor disciplene så ham. Men det gælder også nu - Kristus er lige så levende som den person, du sidder ved siden af!

Jesu opstandelse betyder at:

  • vi ikke skal være bange for døden.
  • vi ved at vi har en evighed i vente sammen med Jesus

Men for os i dag, lige nu og her betyder opstandelsen også:

  • at Jesus lever og er nær ved os.
  • at Jesus holder ord og er til at stole på
  • at vi har fået betroet at give evangeliet - de gode nyheder videre.
Prædiken holdt: 05.04.2015
Type af tale: Prædiken

Sider